lørdag den 11. juli 2009

Django 5 år - gamle planer findes frem.

Billedet er fra rallytræningen i 2007 - meget opmærksom hund:
I dag er det Djangos 5 års fødselsdag, og det fejrer vi naturligvis med flaget stående fremme. Jeg forsøgte at tage et billede af ham sammen med flaget, men efter han havde forsøgt sig med at dutte på det, vælte det og stå på det som et target og prøve at bære rundt på det, opgav jeg!
Dygtig hund, der er blevet god til at tage initiativ!!!
Efter LP1 er kommet i hus, og jeg synes der er laaaang vej til LP2, som vi ikke skal forsøge os med før en gang til næste år, har jeg meldt ham til en rallyprøve i Næstved den 19. juli. Rally forsøgte vi os med for 2 år siden og var dengang til to officielle prøver - en i Ølstykke og en i Mørkøv, begge med Frank Kuhfeld som dommer - og vi dumpede begge to! Siden har jeg ikke haft mod til at gå op til officielle prøver, det var elendige oplevelser, da Django reagerede voldsomt på de mange mennesker og hunde omkring ringen, og jeg selvfølgelig var hamrende nervøs.
Nå, men nu er jeg altså kommet til at tilmelde mig til på søndag og efter at have set programmet ramte nervøsiteten mig igen. Jeg havde lige glemt at forholde mig til, at det er retrieverklubben, der afholder prøven og derfor er der selvfølgelig mange retrievere tilmeldt - og er der noget Django hader er det store sorte hunde!
Så nu må jeg lige tage mig sammen igen - jeg ved han kan alle øvelserne uden problemer, og jeg vil bestå, faktisk vil jeg gerne bestå 3 gange i løbet af efteråret, så han kan blive RB også, og så klarer vi nok den ekstra udfordring!
Måske skulle jeg tage mig sammen til at træne - det bliver til alt for lidt for tiden, og nu kan jeg ikke rigtig give varmen skylden længere.....

2 kommentarer:

  1. Hej Anita,

    Jeg genkendte straks billedet :-) Det er fra træningen i Jersie 18. august 2007 (!), hold da op - de to år er gået hurtigt ...
    Efter LP1 tror jeg virkelig du vil synes at RB er meget lettere! Jeg var tæt på at få overtalt Kirsten til at stille op med Lille Bjørn 18.7 i begynderklasse, han kan jo også øvelserne under træning, men er slet ikke så moden som Django.
    Jeg regner bestemt med at det går godt for jer. Er der stadig lodtrækning om rækkefølgen, eller kommer du op som nr. 1?
    Jeg krydser fingre for dig!
    Mange hilsner
    Paul

    SvarSlet
  2. Hej Paul

    Jeg aner ikke om der er lodtrækning, men tog det bare for givet at vi skal op som de første - nå, det må tiden vise...
    Og ja, det er også meget længe siden vi har trænet 1-2-3 skridt baglæns!

    SvarSlet