onsdag den 4. august 2021

Første officielle rallyprøve

202 kr for en rallyprøve som jeg bestemt ikke havde nogen som helst planer om at bestå - tja, det er en del af den træning, der må til for at få en dygtig konkurrencehund. Derfor var prøven i lørdags til fordel for Hundesport mod Cancer en oplagt prøve at tilmelde, for så kunne vi da støtte et godt formål også. Amanda skulle være dommer, sp det var bestemt også et plus:-)

Girah var den sejeste! Han var så glad for at se alle de mennesker og hunde på pladsen, blafrende telte og larm fra skud og fly mm. var han helt ligeglad med, og han var i det hele taget supernem at have med. 

Jeg havde lagt masser af planer for det at være på pladsen og aftalt hundeholder (tak Tina) under banegennemgang. Girah havde indtil da max gået 5 skilte uden belønning, og jeg havde på ingen måde forestillet mig, at vi skulle igennem hele banen - men gisp, det kom vi! Det eneste, jeg absolut ikke havde planlagt, var, at vi skulle bestå, men vi fik sandelig 77 point.

Der var lidt uro ved starten. Jeg holdt ikke helt den aftale, jeg havde med mig selv om at gå ind på banen, tror jeg - og så skal vi da også have trænet med banebånd!

Vi mistede stå-øvelsen. Krakilsk dommer der ikke var tilfreds med, at han stod fint foran mig:-))

Venstrevendingen var svær og kostede et par point. Så fulgte et par flotte øvelser og derefter to ommere, da vi ikke var helt enige om, hvornår han skulle sætte sig. Resten af vejen var ren lineføring med et sideskift som sidste skilt, det gik rigtig fint. Man kan se på videoen, at han på et tidspunkt kigger ud mod den anden ring. Jeg fik bagefter at vide, at den deltager, der kom ud fra Connis bane var meget højlydt i sin jublen, så jeg er meget tilfreds med hans ubetydelige reaktion på det.

Tak til Paul for filmen og til Majbritt for billeder:









Ingen kommentarer:

Send en kommentar