I lørdags var vi til konkurrence i agilityhallen i Ringsted - næsten hjemmebane og et dejligt sted at være til konkurrence, selv om det er lidt trangt med pladsen.
Mathilde skulle op med Boogie i Færdighedsprøve 1, og jeg var vildt nervøs på hendes vegne. (Mathilde er en af mine elever i 4. klasse:-)). Hun var megasej og overskudsagtig, selv om hun også var nervøs, og de klarede sig igennem med flotte 4,8 point i gennemsnit:-)))
Ret hurtigt efter var det tid til Freestyle 1, og her gik det for alvor op for mig at Osseau ikke kan høre mine verbale kommandoer!!! Varmen i hallen var tændt og gav ret meget larm, og det hjalp naturligvis ikke på det, men da han var en meter på siden af mig, kunne han ikke høre mig. Heldigvis har jeg fået indkoreograferet en del kropssignaler, og vi kom igennem uden de helt store katastrofer. Det blev til en 4. plads, 2 Q-point, og hvad jeg troede var en FS 1 titel..... jeg kan så åbenbart ikke regne - vi mangler endnu et point i at få titlen:-))))
Det betyder nu ikke så meget - vi skal alligevel op et par gange mere for at få resultater til Årets Hund i Sheltieklubben, og vi skal under ingen omstændigheder videre til FS 2. Det vil være helt umuligt at få afstand på, når han ikke kan høre mig, så det gider jeg ikke bøvle med......
Point og kommentarer fra dommerne Johanna, Lizza og Camilla er således:
Udførelse:
6,9: Flot start og slut. Dejlig flydende udførsel med små tøven undervejs ******. Flot førerarb.
6,7: Tabte lidt fokus, ellers fint
6,5: Fint arbejde, dog lige lidt tøven midt i programmet
Sværhedsgrad:
6,8: Passende for klassen med fin variation
6,5
6,8: dejligt, enkelt program. Evt. kunne noget af slalommen skiftes ud
Musik og fortolkning:
8,3: Flot fortolkning af musik - dejlig historie
7,5
6,5: Ok
Dyrevelfærd og sikkerhed: 3 fra alle dommere
Og uaarrk - så blev det HTM 3, og jeg gjorde klar til vores debut i den klasse. Med den startliste - det var en konkurrence med landsholdsudtagelse - havde jeg spurgt mig selv flere gange, hvad jeg dog skulle der, men jeg var alligevel ved godt mod, selv om jeg godt vidste, at vores program slet ikke er færdigt endnu.
Vi startede ret katastrofalt - min musik var alt for lav til at begynde med. og hverken dommere eller jeg kunne høre den, det var virkelig en dårlig start:-((( Vi kom dog videre, og fik gennemført programmet nogenlunde som planlagt og har dermed et udgangspunkt for at bygge videre på det - jeg var meget tilfreds efterfølgende (altså bortset fra det med musikken, men det må jeg jo få fikset), og jeg er ret glad for kommentarerne fra de samme dommere som i Freestyle:
Udførelse:
4,0: Flot, rolig, støttende førerarbejde. Fine positioner i fremad, mangler den sidste sikkerhed i øvrige samt sikkerhed i ringen
5,7:
5,5: Svær start med musikken. Han falder også lidt ud undervejs, men ellers fint
Sværhedsgrad:
5,5: God udnyttelse af musikkens sammensætning til at koreografere programmet. Niveauet er (endnu) ikke til klasse 3. Savner flere positioner med øget sværhedsgrad
5
4,8:Jeg savner mere variation i retningerne og flere positioner
Musik og fortolkning:
7,8: Musikken passer perfekt til ekvipagen, skaber god stemning og lægger plads til god fortolkning
6,7
6,3: Ok
Dyrevelfærd og sikkerhed: 3 fra alle dommere.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar