Jeg skrev i går, at jeg føler mig optimalt forberedt før konkurrencen på Garbogaard på søndag, og det er bestemt ikke blevet mindre i dag, efter Paul og jeg trænede i morges i agilityhallen. Vi havde valgt at booke hallen, da konkurrencen jo foregår indendørs, og det er altså bare en dejlig hal at træne i:-)
Vi havde aftalt vores planer på forhånd, så Osseau og jeg lagde ud med vores allerførste udkast til et freestyle program - ja, ja nu skal vi også prøve det! Kun for sjov, htm har bestemt første prioritet, men Osseau er jo bare så glad for at lave tricks, så nu prøver vi det. Og det skal nok blive godt, det freestyle program. På forunderlig vis tog det meget længere tid at lave de planlagte ting med hund, end det har gjort, når jeg har tænkt det til musikken, men det vidste jeg nu godt, at det ville, det skal bare justeres på plads.
Derefter gik jeg mit htm program uden hund to gange - hovedet op!!!! Uha, hvor er det nemt uden hund, og hvor er det svært, når Osseau er med! Så to gange med hund, og nu er vi så klar, som vi kan blive til på søndag. Det er altså et dejligt program at gå, men det er svært at huske det hele, f.eks. at smile - det burde være så nemt, men det kniber altså gevaldigt:-)
Lidt billeder fra i dag:
Roset til Soey
4 dage siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar