Her ved indgangen af 2013 kommer et kort tilbageblik på 2012
fra mig:
Der har været mange dejlige hundeoplevelser i løbet af året.
Som udgangspunkt blev det et meget ”uplanlagt” år uden de store målsætninger,
men alligevel synes jeg, at det er lykkedes både Amanda og mig at opnå gode resultater. 2012
blev året, hvor Django blev endeligt pensioneret fra prøvebanerne – meget vemodigt,
for han er altså dygtig, men når hunden ikke synes, det er sjovt, er det under
ingen omstændigheder rimeligt at tvinge ham.
Vi prøvede et par gange i LP3 – uden den store succes, men trods
alt med gode point i flere øvelser, så det kunne godt være blevet til noget
fornuftigt. Og så var jeg meget glad for. at det lykkedes at bestå brugsprøven
med 1. præmieJ.
Osseau har virkelig udviklet sig. Jeg havde på et tidspunkt
et lille håb om kvalifikation til Årets Hund i DKK, men det kommer jo ikke bare
af sig selv, og jeg var ikke målrettet nok…..Generelt er jeg dog meget tilfreds
med hans LP-resultater – og ikke mindst med at 2012 blev året, hvor
apportøvelsen kom på plads!!!
Rallyresultaterne er også blevet helt fornuftige. Jeg har
lige sendt resultater til Årets sheltie – Osseau og Amanda har hhv. 95, 93 og
92 point som bedste resultater, det er bestemt godkendtJ.Så er der naturligvis også alle kurserne, jeg har deltaget i og alle de træningstimer mv., der er tilbragt med gode hundevenner, nørder osv. Tusind tak for dejligt selskab i løbet af året.
Nu får vi se, hvad 2013 bringer - det bliver spændende.
Rigtig godt nytår til alle mine bloglæsere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar