lørdag den 5. februar 2011

Stakkels lille hund!

I morges var jeg en tur hos Charlotte Frigast med Django.
For en uges tid siden blev jeg opmærksom på, at han ikke ville masseres på ryggen, og han virkede meget spændt i musklerne. I mandags fik jeg Susanne Jervin til at mærke på ham, og hun var enig med mig i, at han virkede som om, der var noget galt. Charlotte Frigast er dyrlæge og veterinærkiropraktor, og så bor hun kun 15 minutter herfra, så derfor var det oplagt at kontakte hende, og fluks fandt hun en tid til os.

Det viste sig, at jeg havde ret. Django var låst i venstre side af korsbenet - det blev løsnet, og han fik akupunkturnåle i lænden for at afspænde musklerne. Det er svært at sige, hvad der er årsagen. Nu må vi holde øje med, om han måske bliver halt - det har han på intet tidspunkt været, men han har på den anden side heller ikke virket, som om han havde ondt. Charlotte mente, at det nok var lidt slidtage, men jeg håber virkelig ikke, at det er noget tilbagevendende. Hun mente også, at han nok ville lægge sig og være træt det meste af dagen, hmm - han har været skrupkulret:-), men så har han jo nok ikke haft ondt efter behandlingen.

Han var da også helt klar til en gang træning i eftermiddags, da jeg gik med ham, men det skulle vi nu ikke i gang med! Turen blev også ganske kort, da der kom en SMS, der lød: "Var det kl. 14 eller 14.30 vi aftalte?"
Ups, det var så mellem jul og nytår, at vi havde aftalt med gode venner, at de skulle komme på besøg i dag - det var lige glippet.....men det har været en rigtig hyggelig eftermiddag!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar